Der var dårlige sendeforhold fra campingpladsen, så derfor først nu lidt om Venedig og campingpladsen Paradiso. Som før nævnt var det vores første rejse men børnene til udlandet for mere end 20 år siden. Så det gav et lille gys i mig, da jeg genså stedet. jeg har taget en masse billeder til familien. Så må vi se, om de kan genkende stedet. Det kan de sikkert, for det har ikke ændret sig meget gennem årene.
Og så en lille appetitvækker inden aftensmaden. Friskfangede rejer - det var bare godt !!
Turen til Venedig.
Jeg havde en rigtig god tur til Venedig, men den blev lidt lang.
Først med bus til færgen. Det gik fint. Dernæst med færgen til Venedig. Jeg havde lykkeligt glemt, at deres færger er som vores tog. Der er flere holdepladser undervejs !!
Jeg stod af færgen og ledte og ledte efter Markuskirken og Markuspladsen, men forgæves. Jeg spurgte en dame om vej. Hun kunne så fortælle mig at jeg slet ikke var i Venedig, men på en af de mange øer, der ligger i området. Igen med færge og denne gang kom jeg helt til Venedig.
På hjemturen stod jeg af det forkerte sted - ingen bus. Så var det på en ny færge og så fandt jeg bussen til Cavalino, men stod desværre af det forkerte sted, så jeg havde en rigtig lang gåtur til campingpladsen, men hvor var jeg glad, da jeg endelig så bilen igen. Ømme ben og fødder - puh hvor var jeg træt.
MEN
jeg så det, jeg gerne ville se. Markuskirken, Markuspladsen, de smalle gader, kanalerne med de mange gondoler, Rialtobroen osv.
Så på trods af al rejsebesvær, var det en god tur.
Det er som om jeg har fundet mig selv igen med den totale mangel på stedsans !!
Nu har jeg forladt Italien. Efter en kort tur gennem Østrig er jeg nu kommet til Slovenien. Jeg har aldrig tidligere været i Slovenien. Nu bliver det spændende, da de næste lande også er ukendt terræn for mig.
Jeg bor på en fantastisk skøn natur (ikke naturist !!) campingplads ved en sø, der hedder Bled. Den kan anbefales, hvis man er til dejlig natur og rolige omgivelser.
I morgen bliver det regnvejr her, så jeg har planlagt en tur til hovedstaden Ljubliana - med BUS og ikke færge. Så håber jeg, at det går lidt bedre end turen til Venedig.
Åh far, jeg ved at du mener at ælde er en smuk ting, meeeen du er altså ikke så gammel at det er 20 år siden vi var på Paradiso. Jeg var i hvert fald ikke kun to år:-) men dejligt ser det ud;-)
SvarSletTenna. Du har fuldstændig ret. Du husker noget bedre end jeg gør. Godt at du er opmærksom på det !! Men alder er fortsat en smuk ting
SvarSletJeg har lige været i mit billedarkiv og kan se, at vi var i Paradiso i 1998. Jeg synes bare, at vi har oplevet så meget siden at det ikke er til at forstå, at det kun er 13 år siden.
Nu er 1998 jo også 15 år siden :-)
SvarSletHej Daniel.
SvarSletJeg må vist hellere fremover lade være med at begive mig ud i årstal. Du ved jo, at jeg har det lidt svært med matematikken - og jeg har ikke min lommeregner med !! (: (: