Srebenica - turen til Montenegro

SREBENICA
Jeg forlod Sarajevo og havde bestemt at lægge turen forbi Srebenica, hvor den største massakre fandt sted i 1995. Mere end 8.000 ældre, unge og drenge led døden  her i forbindelse med forsøget på at udrense den muslimske befolkning.Den største massakre siden 2. verdenskrig. Jeg blev faktisk meget berørt og påvirket af at gå på stedet og kan ikke fatte, at mennesker kan være så onde mod hinanden. Der var mere end 8.000 sten og alle navne i en stor cirkel. På en af stenene står der også, at vi ikke håber, at blive udsat for så grusom en handling.  Stedet er et besøg værd. Det er et flot minde, der er sat over de døde.

Næste stop  var Montenegro.
Det blev en længere tur end jeg havde regnet med. Men det var et fantastisk flot område at køre gennem.

Så startede besværlighederne ellers. Jeg vidste godt, at jeg befandt mig i et grænseområde, men jeg havde nu ikke regnet med, at det ville give så store problemer med pas, det grønne kort osv. Jeg nåede faktisk 4 lande  (Bosnien, en lille tur gennem Serbien, Kroatien(heldigvis kun til grænsen) og Montenegro, så på flere tidspunkter vidste jeg faktisk ikke, i hvilket land jeg befandt mig.Jeg havde nok i at hive papirer frem, hver gang jeg kom til en ny grænse.
Problemet var, at jeg havde udset en campingplads, men kunne ikke finde den. Så bad jeg GPSèn om at finde den nærmeste. GPS tager ikke højde for landegrænser, det var derfor at jeg nær var havnet i Kroatien. Jeg vendte om og kom tilbage til den grænse, jeg lige var kommet fra (Montenegro). De  trak en del på smilebåndet, da de så mig igen. Det er nok derfor de hedder "monteg(o)rinere. Var den ikke bare god !!
I øvrigt det med et godt grin og et stort smil: det har jeg brugt rigtig meget på turen og som jeg har skrevet til andre: "smilet er den hurtigste vej til hjertet". Toldere og politibetjente er svære at få til at smile, men det er faktisk lykkedes mig et par gange at bryde gennem deres alvorlige facade.
Billeder fra nogle af grænseovergangene. NB: et af stederne var en af betjentene i gang med en syv kabale, så der slap jeg let igennem.

Klokken var nu ved at være et om natten, så jeg fandt en tilfældig plads og overnattede på deres P-plads.. En meget mærkelig og forsømt plads, så jeg skyndte mig at komme væk om morgenen -  og uden at betale !! (fy)

Nu har jeg fundet en god plads i Montenegro og er blevet inviteret til stor biker træf, som holdes i aften.
Jeg skal da lige se, hvordan sådan noget foregår. Nu spiller de for fulde drøn og jeg kan høre flere lyde fra deres store kværne, som lige skal varmes op.

Sarajevo

I dag har jeg været i Serajevo det meste af dagen. Jeg havde bestemt, at jeg ville tage toget til centrum, men jeg fandt slet ikke togstationen. Så hyrede jeg en taxa, men det kostede ikke ret meget.
Taxachaufføren fortalte mig om de forskellige bygninger, vi kørte forbi, bl. a. en en ruin fra den sidste krig.

Man kan se, at det er et land under opbygning. Der var gang i renoveringen mange steder. Jeg forstod så meget på begge taxachauffører, at de nu kun ønskede at leve i et fredeligt land.

Så gik jeg en tur langs floden, der løber gennem byen - en gammel latinerbro og næsten lige så gamle sporvogne.

Jeg nåede endog 2 museer samme dag, men de var heller ikke så store. Det første var en jødisk herskabsvilla, som det også fremgår af billederne.

Det sidste museum var det mest spændende. Museet ligger lige der hvor 1. verdenskrig startede. Her blev hertugen af Østrig/Ungarn og hans kone skudt på gaden. Manden, der skød dem hed Princip, men det ved I sikkert, hvis I ellers har fulgt med i historietimerne. Jeg husker tydeligt min egen historielærer fortælle meget levende om denne begivenhed.
Der er bl. a. et billede af Princip og de våben, der blev anvendt.

Så var jeg lige forbi en muslimsk kirke, hvor der netop var bønnetime. Jeg tog et et billede fra mændenes afdeling. Kvinderne var i den modsatte ende.
Jeg nåede også lige et spil skak på gadeniveau. Nej, hvor bølgerne gik højt - både spillere og tilskuere havde hver ders ide om, hva næste træk skulle være.

Turen fra Sarajevo blev lidt af en oplevelse. Jeg havde plottet ind på GPSèn, hvor jeg havde stillet bilen. Jeg fik fat i en taxa og viste ham adressen , der hvor jeg troede, der var en togstation. Han kendte ikke stedet, men kørte dog i den rigtige retning. Vi holdt flere steder og spurgte om vej, men ingen kendte stedet nøjagtigt. Så måtte der gang i GPSèn igen. Vi skiftedes til at betjene GPSèn - og endelig fandt vi det rigtige sted. Han kunne overhovedet ikke noget engelsk, så vi forstod slet ikke hinanden, mn hvor havde vi det hyggeligt. Han fiskede en cola frem til mig fra bagsædet. Han kunne vist godt se, at jeg havde sved på panden.
Da vi endelig fandt bilen, fik vi begge et mindre grineflip over det, så han gav både hånd og fingerkys, da jeg steg ud af taxaen. Selv om man ikke kan snakke sammen, kan man sagtens forstå meget på kropssproget. En sjov oplevelse !!

I morgen er det tanken at køre til Screbenitza, hvor den forfærdelige massakre på muslimske mænd og drenge fandt sted. 

Turen Kroatien-Bosnien/Herzegovina

Jeg havde en utrolig flot tur til Bosnien med en fantastisk udsigt fra højderne. Jeg var virkelig langt oppe, så jeg turde en overgang slet ikke kigge ud til siden af frygt for at blive svimmel.

 Og så kørte jeg endnu en gang forkert - efter jeg havde taget nogle billeder. Så jeg endte ved en blind vej med et kæmpekors som stopklods. Godt at jeg kørte forkert - så fik jeg da den oplevelse, men det var en sej tur nedad fra de store højder.

Og så nåede jeg grænsen til Bosnien-Herzegovina. Jeg var nær ikke kommet ind i landet. Jeg vidste, at man skal have "det grønne" forsikringskort, men det havde jeg ikke fået til den nye bil. Og så var der ikke overensstemmelse mellem mit pas og bilens ejer. Bilens ejer er Poul Neergaard, som jeg har lejet bilen af. Der var total forvirring men det endte med, at jeg kunne købe det grønne kort 50 meter fra grænsen, så jeg forstod ikke helt meningen med det. Jeg fik bilen grundig undersøgt indvendig af den rare betjent (:
Det grønne kort købte jeg af en dame og hendes hund mod at erlægge 15 euro. Så kom jeg endelig ind i landet.

2 billeder af hunden, men den var også så sød.
Så fandt jeg en campingplads nær Sarajevo. Jeg var meget spændt på forholdene, men pladsen er meget fin.

Kroatien

I går kørte jeg en tur over på øen Krk, som lå tæt på, hvor jeg boede. Og denne gang var der sandelig en bro - modsat da jeg skulle til Sicilien.
Og nu er benzinpriserne til at tale med. Noget billigere end de andre steder i Vesteuropa. Det passer fint til min pengepung.

Jeg kørte en tur rundt på øen og nød den fantastiske udsigt. Og gennem små landsbyer. Som I Slovenien var jeg meget forbavset over at se, at også helt ude på landet var der smukke, velholdte huse.

I dag kørte jeg videre sydpå til byen Split. Jeg bor lige nu i en by, der hedder Omis, som ligger ca. 30 kilometer fra Split. Jeg tog bussen til Split over middag. Og hvor dejligt at køre i en ikke overfyldt bus som i de andre sydvesteuropæiske lande (Spanien-Italien). Og så nogle billeder af en flot udsigt.

Jeg var en tur gennem den gamle y i Split med de smalle gader og hyggelige pladser og så en tur på den flotte strandpromenade.

Jeg har nu besøgt 2 østeuropæiske lande og jeg må tilstå, at jeg er blevet meget overrasket over at opleve forholdene her. Jeg havde en forestilling om, at der var fattigdom og elendighed, men tværtimod. Jeg har eksempelvis kun set en tigger, men det kan naturligvis være ret tilfældigt.
Det var derfor, jeg kørte ud på landet for at se, hvordan forholdene var der, men heller ikke her havde jeg en oplevelse af nød og fattigdom.
Jeg kan rigtig godt lide temperamentet i de 2 lande. De er lidt mere nede i gear end i sydvesteuropa, hvilke passer mig meget  fint. Der er ikke så meget råben, skrigen og dyttende biler. Det passer fint til mit temperament.
Så bliver det spændende, hvordan det er, når jeg kommer længere sydpå.
I morgen tager jeg videre til Bosnien/Hercegovina og til en campingplads i nærheden at Sarajevo.