Porto

BUSTUR
Jeg tog bussen ind til Portos centrum. Det var noget af en oplevelse. Aldrig har jeg kørt i bus i så smalle gader. Og ved stoppestederne stod folk, der skulle med bussen, klinet op ad muren. Jeg tog en lille video, som fortæller lidt om det. I danske busser er der normalt meget stille, men ikke her. Der bliver snakket, diskuteret i hele bussen. En sjov oplevelse.

 

Strøget.
Porto har mange flotte bygninger, specielt på deres centrale hovedstrøg, som jeg gik gennem,

Kadedralen.
En af Portos seværdigheder er kadedralen, som er utrolig flot. Jeg ville gerne have været ind i kadredralen, men det var ikke muligt.

Boligforhold.
Mange portugisere bor i elendige boliger. Jeg stod oppe på en bro og kunne se nogle forfærdelige boligforhold, men parabolantennen var der.

Frokosttid.
Ved middagstid blev jeg lidt sulten og ville have en let frokost. Jeg fandt et lille sted, hvor jeg kunne få bøf med spejlæg, men aldrig har jeg dog fået noget så ulækker mad. Det var overhovedet ikke en bøf, men en gang klister med et eller andet mærkeligt i. Det eneste, der var værd at spise, var tomaterne.
Og tænk jer, da jeg var noget inde i den ulækre bøf, mødte jeg noget, der overhovedet ikke var spiseligt. En snor med med metalklemmer og noget andet, som I kan se herunder. SÅ FORSVANDT APPETITTEN HELT. PUHA for en oplevelse.

Og til slut en lille oplevelse, da jeg var kommet ind i Portugal.
Jeg skulle betale motorvejsafgift et sted. Jeg havde fået en billet og betalte med mit visakort. Da jeg forlod betalingsstedet, var der vejarbejde, hvor jeg skulle dreje fra. Det betød, at jeg kom tilbage til det samme betalingssted, men uden billet. Jeg bad om hjælp over højttaleren og fik så at vide, at jeg skulle betale 43 euro for at blive lukket igennem uden billet. Det havde jeg ikke lige lyst til, så jeg sagde til højttalermanden: "I have no money and I have payed once". Han var bare ikke til at hugge eller stikke i, så til sidst bad han mig om mit telefonnummer, så han kunne sende en regning til mig.
Jeg tror, jeg fik lidt hukommelsessvigt, for han fik et helt andet nummer end mit. Lidt fræk har man vel lov til at være. Så mon ikke jeg slipper for regningen.

Næste stop.
I morgen går turen videre til Lissabon. Det er en tur på ca. 250 km, så det kan jeg vist godt klare på en enkelt dag.

Braga

Den sidste dag i Braga benyttede jeg til at se de steder, som kunne være spændende. Bragas største seværdighed og stolthed er kirken "Bom Jesus". En rigtig flot kirke - specielt inde i kirken. Der er godt nok stor forskel på danske kirker og katolske kirker. Det virker næsten for overvældende.
Braga er  Portugals religiøse højborg og har været det i århundreder. Man sammenligner Braga med italienske Rom, når det handler om det religiøse. Det er også i Braga, at ærkebiskoppen har sit domicil.
Kommer I forbi Braga, skal I helt afgjort se Bom Jesus.

Og som i kan se, var der en fantastisk udsigt ud over Braga,

Efter Bom Jesus kørte jeg ind i byen og gik en tur på strøget.
Der er rigtig mange kirker i Braga. Jeg besøgte en af dem og tog mig tid til at sidde i kirken længere tid end jeg normalt gør.
Det var en helt speciel oplevelse at se folk komme ind i kirke, bede en stille bøn og ellers bare sidde eller knæle i kirken.
Jeg bliver nok aldrig katolik, men da jeg forlod kirken, havde jeg en besynderlig ro i krop og sjæl. Bare det at sidde helt stille i så stort et rum og opleve den højtidelige stemning, når folk kom og gik. Jeg tror aldrig, jeg glemmer denne dejlige oplevelse.
Billeder fra kirken

I dag er jeg kørt til Porto. Det var en kort køretur, så jeg nåede at komme ind i selve Porto med bus. I morgen tager jeg endnu en tur til Porto og i overmorgen går turen videre til Lissabon, sikkert med en enkelt overnatning undervejs. Der er rimelig langt fra Porto til Lissabon.

Vigo-Braga

Jeg ændrede lidt på mine planer og kørte helt til Vigo, som ligger lige på grænsen til Portugal. Det var en lang tur på omkring 500 km., men jeg oplevede dog en flot solnedgang i byen

Jeg var da også en lille smule kulturel og besøgte en middelalderborg i området. Den var ikke særligvelholdt, men alligevel spændende at se en bygning fra middelalderen.

Hjemlige sysler.
Der var også tid til lidt reparation. Jeg fik ordnet triptælleren, som havde sat sig fast. Jeg var meget opfindsom og fik lavet en lille krog, som kunne få den på plads igen.
Og så skulle der også sys lidt på scooterovertrækket. Og tænkt jer: jeg har nu lært at nåle en tråd. Ja - jeg lærer efterhånden meget på turen.

Ja - og så slipper I heller ikke for endnu et lille værkstedsbesøg. Bremser gik i udu og uheldigvis på en søndag, så jeg blev slæbt på et værksted, hvor jeg sov i bilen til mandag morgen. Og hvis I tror, det var varmt, så kan jeg fortælle, at jeg vågnede op med tilisede ruder. Men bilen blev lavet.

Nu er jeg ved at løbetør for strøm, da jeg undtagelsesvis ikke sidder i bilen og skriver, men i campingpladsens opholdsrum og skriver men mit strømstik passer ikke.
Så fortsættelse følger.

Pamplona/Bilbao

Næste mål var Bilbao, men med en lille afstikker til Pamplona, som jo er berømt for sine tyrevæddeløb. Jeg vidste godt, att der ikke var tyreløb, men jeg fik nogle gode billeder af en flot statue, som viser noget om det som de skøre spanier kan finde på at deltage i.
Jeg gik en tur langs den rute, hvor løbet foregår. Det var faktisk sjovt, at gå denne rute og forestille sig, hvordan det foregår. Det er meget smalle gader, så jeg kan godt forstå, at der er mange, der kommer til skade. Og så var jeg også lige forbi byens tyrefægterarena.

Jeg kom ret sent til Bilbao pga et færdselsuheld på motorvejen, som skabte timelange køer. Jeg havde heller ikke planlagt at skulle se noget specielt i byen, så jeg brugte tiden til at gøre scooterophænget endnu mere stabilt.
Jeg legede lidt Georg Gearløs, da jeg jo ikke havde hjælpere til at holde på ophænget, så jeg kunne få det skruet ordentlig fast. Så jeg brugte hammer, svensknøgle, donkraft mv. så jeg kunne få  lavet det rigtigt. Det er nu prøvet af og ser ud til at virke. Det er nu helt spændende, når man skal udtænke, hvordan tingene skal gribes an. Og så er det da bare dejligt, når det lykkedes.

Jeg er nu kommet helt til byen Vigo, som ligger lige ved grænsen til Portugal. Jeg forventer, at køre til Portugal søndag.

San Sebastian

Fra Bordeaux gik turen så videre til San Sebastian. Jeg havde udset mig en campingplads, hvor jeg ville bo. Jeg blev ledt op i bjergene og det var ikke lige det, jeg ville. Det var igen en tur ad små og ujævne veje, hvor 2 biler med nød og næppe kunne passere hinanden.

Jeg fandt langt om længe en campingplads i Zarautz lidt uden for San Sebastian. Der var ikke de store seværdigheder i byen, men den er også mere kendt for sine gode badestrande og er en rigtig sommer - turistby. Jeg boede med en flot udsigt over havet til den ene side og vinmarker til den anden side. Som I kan se, er vinbønderne nu i gang med at forberede vinsæsonen.

Jeg kunne dog ikke undvære endnu et værkstedsbesøg -ikke med bilen, men jeg opdagede, at der var knækket et hængsel til scooterophænget. Heldigvis havde campingpladsen deres egen mekaniker, som kunne hjælpe mig. Han fik ophænget pillet af og svejset det sammen igen. Han sagde, at nu kunne det vist godt holde et par dage. "Jeg er ikke lige specialist i det her,  men det kan nok holde et par dage.

Ja - og så lige min påstand om, at der på ethvert autoværksted med respekt for sig selv er en kalenderpige. Det var der også her.

Den gode mekanikers udsagn holdt ikke helt stik. Der gik ikke mindre end halvanden time - så var den igen knækket. Jeg fandt et rigtig smedeværksted i en lille by (jeg ved ikke hvor). Og DET VAR EN RIGTIG SMED. Han fik det lavet og jeg tror ikke, at 10 store bodybuildere kan trække hængslen fri. Da han var færdig spurgte jeg til betalingen. Han kaldte på bossen, som bad om 10 euro. Jeg er sikker på, at også de penge gik ned i den sorte "momsfri" lomme.

bil-billedkavalkade

Nu har jeg fået tid og overskud til at gennemse alle billederne og alle de fortrædeligheder, der var med bilen på starten af turen.

Vi starter i Holland, hvor bremseskiverne skulle udskifte og motoren iøvrigt gennemses.
Her er nogle billeder fra De Jongs værksted

Værkstedsfolkene var særdeles flinke. Det tog flere timer, da der skulle skaffes reservedele, så jeg fik lov at sidde i deres personalerum og drikke alt det kaffe, jeg havde lyst til. Det var bare skønt, så jeg fik læst mange sider i en af Jussi Adler Olsens bøger.
Jeg tror ikke jeg har været på et autoværksted, hvor det normalt kun er mænd der kommer- ja så er der altid en kalender med letpåklædte damer. Det var der sandelig også her.

Da jeg kom til Belgien svigtede strømmen i bilen, så jeg måtte igen på værksted for at få skiftet strømstikket ud. En utrolig flink ejer af værkstedet, som straks satte en af sine folk til at løse problemet. Ejerne havde forøvrigt tidligere arbejdet for et dansk firma (jeg kan ikke huske hvilket), Han fik lov at sætte sit reklameskilt på bilen, så jeg kunne lave lidt reklame for ham. Han var en meget festlig fyr, som sagde, at det nok endte med, at jeg kom hjem med en helt ny bil. Jeg synes nu ikke det var særlig sjovt, men grinede selvfølgelig med.

Da jeg endelig kom til Frankrig, var den gal igen. Vejhjælpen måtte hente mig og få mig kørt på værksted, hvor de kunne afhjælpe problemet. Det kunne de også midlertdig, men senere gav det igen problemer.

Jeg kørte videre nedad mod Paris, men så gik det galt igen og det helt ude i ødemarken. Så måtte jeg selv i gang. Jeg fik scooteren læsset af og gik i gang med at løse problemet. Det kunne jeg tildels, men ikke så den kørte ordentligt. Det gav nogle møgbeskidte fingre, som det vist tydelig fremgår af billederne, men jeg fik dog bilen til at rulle videre.

Vi hjælper hinanden.
Sidste gang jeg gik helt i stå, var på en tankstation. Bilen ville simpelthen ikke mere, så der blev endnu en gang ringet efter vejhjælp. Heldigvis havde vi tegnet en god forsikring hjemmefra, hvor SOS var den hjælpende ånd. Det skal her bemærkes, at SOS simpelthen bare er gode af have som hjælpere, når det går galt. De var utrolig hjælpsomme og skaffede den nødvendige hjælp. Jeg oplevede endda, at de ringede et par dage senere og spurgte til, hvordan det gik. Det kan man da kalde service.
Mens jeg ventede på vejhjælp, var der en ung fyr og hans kammerat, der ikke kunne få bilen i gang. Så jeg kunne bruge ventetiden med at hjælpe dem. Vi fik hans bil i gang og alle var lykkelige. De spurgte endda, omjeg kunne klare det selv - ellers ville de meget gerne hjælpe. De er nu ikke så tossede - de franskmænd - jeg kaqn lide dem mere og mere.

 
 Sidste værkstedsbesøg.
Jeg har desværre ingen billeder fra det sidste værksted, som jeg besøgte, men havde en sjov oplevelse. Da jeg kom ind på værkstedet og snakkede engelsk gik de næsten i panik. Der gik ikke 4 minutter før de stillede med en mekaniker. Jeg spurgte ham, om han talte engelsk. Det gjorde han ikke, men han kunne tale dansk - det var bare skønt. Han fandt problemet i bilen og fortalte mig, hvad der var galt. Det var en ventil, der havde sat sig fast. Han fik det udbedret, men kunne ikke skaffe en ny ventil. Jeg sagde til ham, at så var alt jo løst, hvortil han svarede: Du har store problemer med din bil. Det var da helt opløftende at høre.
Men han fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, hvis der igen opstod problemer. Det har der været et par gange, men nu har jeg lært selv at løse det. Det er da bare dejligt. De sidste mange dage har bilen kørt helt problemfrit. Lad os håbe, det fortsætter.
Det var en masse bilsnak, men nu kan det give en fornemmelse af de problemer, jeg har været igennem.