Næste mål var Bilbao, men med en lille afstikker til Pamplona, som jo er berømt for sine tyrevæddeløb. Jeg vidste godt, att der ikke var tyreløb, men jeg fik nogle gode billeder af en flot statue, som viser noget om det som de skøre spanier kan finde på at deltage i.
Jeg gik en tur langs den rute, hvor løbet foregår. Det var faktisk sjovt, at gå denne rute og forestille sig, hvordan det foregår. Det er meget smalle gader, så jeg kan godt forstå, at der er mange, der kommer til skade. Og så var jeg også lige forbi byens tyrefægterarena.
Jeg kom ret sent til Bilbao pga et færdselsuheld på motorvejen, som skabte timelange køer. Jeg havde heller ikke planlagt at skulle se noget specielt i byen, så jeg brugte tiden til at gøre scooterophænget endnu mere stabilt.
Jeg legede lidt Georg Gearløs, da jeg jo ikke havde hjælpere til at holde på ophænget, så jeg kunne få det skruet ordentlig fast. Så jeg brugte hammer, svensknøgle, donkraft mv. så jeg kunne få lavet det rigtigt. Det er nu prøvet af og ser ud til at virke. Det er nu helt spændende, når man skal udtænke, hvordan tingene skal gribes an. Og så er det da bare dejligt, når det lykkedes.
Jeg er nu kommet helt til byen Vigo, som ligger lige ved grænsen til Portugal. Jeg forventer, at køre til Portugal søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar