onsdag den 6. februar 2013
Så starter vi helt fra begyndelsen
En fin start på turen med brunch sammen med familien og lillebror Bjarnes familie. Der var en del sommerfugle i maven, da jeg startede bilen fra Nørretoften og kørte sydpå. Fik provianteret ved grænsen og så ellers mod Tønning, som var det første sted, jeg havde planlagt at være. For at vænne mig til den nye tilværelse som omrejsende vagabond havde jeg valgt at bo her nogle dage. Jeg besøgte naturligvis også Gaby, som har en rigtig fin forretning i Tønning. Det her naturligvis for at lave noget reklame for Flemming og Daniels (søn) virksomhed. Gaby arbejder for Hubsch og sælger tingene fra sin forretning i Tønning. Så kommer I forbi - så aflæg forretningen EMMA et besøg.
Lige inden Tønning fik jeg de første problemer med bilen og kørte ind på det nærmeste værksted for blive hjulpet. Det ville tage et par dage, hvis de skulle hjælpe mig, men den flinke mekaniker kendte en "sand Georg Gearløs", som helt sikkert kunne hjælpe mig. Jeg fandt Georg og der gik da heller ikke mere end 5 minutter. Så havde Georg løst problemet - troede både han og jeg. Det var nogle flinke værksteder - ingen regning !!
Efter Tønning skulle jeg med færgen over Elben fra Gluckstad. Jeg kørte lidt forkert og endte ud over en stenskrænt og så sad bilen uhjælpelig fast. Kunne hverken komme frem eller tilbage. Der gik ikke mere end 3 minutter. Så stod der 3 velklædte tyskere (ejendomsmæglere), som åbenbaret havde set fra deres kontor, at der var en mand i svære problemer. Der blev hentet slæbetov, 4-hjuls trækker og så blev Henriksen slæbt fri og nåede færgen over Elben.
Summa-sumarum - det var dejlige oplevelser, at der altid stod folk parat, når der var problemer. Det skal jeg berette om senere for jeg fik MEGET mere hjælp ):
Jeg skal også være helt ærlig og indrømme, at det var en større omvæltning, end jeg lige umiddelbart havde regnet med. Jeg havde bl. a. ikke lige forventet, at jeg skulle ligge på en tysk rasteplads med 3 graders frost i vognen. Så jeg sov i 4 lag tøj og da det var allerkoldest, fandt jeg mine jagtstøvler frem for ikke at få forfrysninger i tæerne. Men jeg tror aldrig, jeg glemmer disse ting. Det kan være skide træls, når det står på, men så er det noget man kan grine af siden.
NB: Jeg har ikke lige fundet ud af at lægge billeder ind, men det finder jeg nok ud af.
NU har jeg endelig fundet ud af at lægge billeder ind. Så nu kører det bare !!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar