onsdag den 13. februar 2013

Camping Bezolles- ude på landet

Jeg forlod Paris mandag morgen og kørte ca. 300 km. sydpå. Den eneste plads i miles omkreds var Bezolles, så den var jeg nødt til at vælge, hvis jeg ellers ville have strøm til vognen. Der er ikke mange campingpladser i Frankrig, der har åbnet om vinteren, så det giver mig begrænsede valgmuligheder. Det er en meget rolig plads. Foruden mig bor der en enkelt franskmand, så man har da det hele for sig selv. Og så fik jeg det til halv pris. Campingmutter synes ikke jeg skulle betale fuld pris, når jeg rejste alene. Det var da smukt gjort. Iøvrigt nogle rare mennesker, der taler perfekt engelsk. Jeg tror, de er englændere. Det skal jeg lige have spurgt dem om inden jeg rejser i morgen, torsdag.
Det var en stor omvæltning at komme fra storbyen Paris og helt herud, hvor kragerne vender. Men det havde mit hoved nu godt af, så der kunne blive lidt roligt.
Jeg har brugt tiden til at rengøre bilen og fået vasket noget tøj.
Som I kan se herunder, sker det meste under primitive forhold -også klatvaske.
Som I kan se, hænger tøjet til tørre inde i bilen. Der er frostgrader her i dette område, så det ereneste mulighed for af få tøjet tørt.

JA - SÅ VAR DER IGEN ET PROBLEM SOM SKULLE LØSES.

Som I kan se på billederne herunder var den plade, som scooteren står på slået helt skævt, så jeg turde ikke køre videre uden at få pladen på plads igen. Campingfatter og hans medhjælper forsøgte forgæves at hjælpe, men forgæves, så jeg måtte igen den tunge vej for at finde et autoværksted, der kunne hjælpe. Jeg fandt også "en garage", som måske kunne hjælpe. Problemet var naturligvis, at de ikke kan et eneste ord på engelsk. Men fagter, store armbevægelser, tegnsprog osv hjælper rigtig meget. Så jeg fik pladen lavet - og det skulle han kun have 5 euro for. Jeg tror nu også at pengene blev puttet ned i den "momsfri" lomme

Afgang i morgen, hvor næste store by bliver Bordeaux, men det tager nok lige et par dage at komme dertil.


1 kommentar:

  1. Hej Bent Daniel og jeg har lige studeret dine sidste indlæg - det ser pragtfuldt ud, og vi griner af dine dejlige måde at beskrive alting på. I aften fik du lidt baghjul herhjemme, for jeg serverede perfekte deller for en sulten Daniel:) Jojo - det kører skam også her :) Vi får snevejr i næste uge, melder de, så tænk på det, når du sidder i stolen og slikker sol. Knus Annette

    SvarSlet