Jeg var meget spændt på , hvordan det var at komme til Slovenien, som var en del af det tidlige Stor-Jugoslavien og blev først en selvstændig stat i begyndelsen af 90-erne.Jeg fornemmede, at det var et fattigt land, men blev meget overrasket over den velstand, der er i Slovenien. Jeg har nu læst, at Slovenien betragtes som det mest vestligt orienterede land og landet med den bedste økonomi. Det kunne jeg tydeligt se. Gode veje, en god infrastruktur, velholdte biler, ren og pæn i gaderne. Noget bedre end i de andre sydlige lande som Italien og Spanien. Og en venlig befolkning - og så ikke alt det dytteri fra bilerne. Der var en rigtig god trafikkultur.
LJUBLIANA
Jeg ville tage bussen til hovedstaden. Så mødte jeg nogle unge englændere, som ogsåm skulle til Ljubliana. Vi hyrede en lille bus og til samme pris, som en busbillet, så vi kom hurtigt frem.
Jeg avde på forhånd læst, at der var et stort frugt- og grøntsagsmarket i byen, hvor man også kunne spise nogle af af de slovenske specialiteter.
Det prøvede jeg og tog et billede af retten. Det står på slovensk, så mon nogen kan hjælpe mig med, hvad fisken hedder ??
Næste besøg var slotte i Ljubliana.
Det foregik med tovbane.Slottt lå højt hævet over byen og med en fantastisk udsigt.
Et typisk slot med deres fangekældre, kanoner osv. Men en spændende oplevelse.
Det var planen at tage en sejltur på floden, men det har regnet hele dagen, så det blev ikke til noget. Ud over et billede af floden. Og så måtte jeg lige investere i en lille paraply. Den havde jeg ikke fået med fra Danmark.
Som tidligere beskrevet bor jeg på en rigtig dejlig plads - og med gråanden lige uden for bilen. Den var ved at æde min strømforsyning, men det var den nu ikke kommet godt fra. Og så den fantastiske udsigt ud over søen.
O g til slut. Med hensyn til varmen, behøver I ikke at misunde mig. Det har regne og blæst hele dagen og lige nu sidder jeg og skriver med min dyne omkring mig.
Det er måske fordi jeg bor i ca. 1000 meters højde. Så i morgen søger jeg igen ud mod kysten. Det bliver sikkert Kroatien, der bliver næste stoppested. Og måske lidt højere temperatur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar