Jeg forlod Sarajevo og havde bestemt at lægge turen forbi Srebenica, hvor den største massakre fandt sted i 1995. Mere end 8.000 ældre, unge og drenge led døden her i forbindelse med forsøget på at udrense den muslimske befolkning.Den største massakre siden 2. verdenskrig. Jeg blev faktisk meget berørt og påvirket af at gå på stedet og kan ikke fatte, at mennesker kan være så onde mod hinanden. Der var mere end 8.000 sten og alle navne i en stor cirkel. På en af stenene står der også, at vi ikke håber, at blive udsat for så grusom en handling. Stedet er et besøg værd. Det er et flot minde, der er sat over de døde.
Næste stop var Montenegro.
Det blev en længere tur end jeg havde regnet med. Men det var et fantastisk flot område at køre gennem.
Så startede besværlighederne ellers. Jeg vidste godt, at jeg befandt mig i et grænseområde, men jeg havde nu ikke regnet med, at det ville give så store problemer med pas, det grønne kort osv. Jeg nåede faktisk 4 lande (Bosnien, en lille tur gennem Serbien, Kroatien(heldigvis kun til grænsen) og Montenegro, så på flere tidspunkter vidste jeg faktisk ikke, i hvilket land jeg befandt mig.Jeg havde nok i at hive papirer frem, hver gang jeg kom til en ny grænse.
Problemet var, at jeg havde udset en campingplads, men kunne ikke finde den. Så bad jeg GPSèn om at finde den nærmeste. GPS tager ikke højde for landegrænser, det var derfor at jeg nær var havnet i Kroatien. Jeg vendte om og kom tilbage til den grænse, jeg lige var kommet fra (Montenegro). De trak en del på smilebåndet, da de så mig igen. Det er nok derfor de hedder "monteg(o)rinere. Var den ikke bare god !!
I øvrigt det med et godt grin og et stort smil: det har jeg brugt rigtig meget på turen og som jeg har skrevet til andre: "smilet er den hurtigste vej til hjertet". Toldere og politibetjente er svære at få til at smile, men det er faktisk lykkedes mig et par gange at bryde gennem deres alvorlige facade.
Billeder fra nogle af grænseovergangene. NB: et af stederne var en af betjentene i gang med en syv kabale, så der slap jeg let igennem.
Klokken var nu ved at være et om natten, så jeg fandt en tilfældig plads og overnattede på deres P-plads.. En meget mærkelig og forsømt plads, så jeg skyndte mig at komme væk om morgenen - og uden at betale !! (fy)
Nu har jeg fundet en god plads i Montenegro og er blevet inviteret til stor biker træf, som holdes i aften.
Jeg skal da lige se, hvordan sådan noget foregår. Nu spiller de for fulde drøn og jeg kan høre flere lyde fra deres store kværne, som lige skal varmes op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar