mandag den 6. maj 2013

Korsica

Sejlturen til Korsica.
Det var en rigtig dejlig sejltur med solskin hele vejen, så jeg sad på dækket under hele turen.
Og så fik jeg lige et billede af en vældig stor MCèr. Den kunne næsten gøre det ud for en autocamper.





Ankomst til Bastia.
Næste opgave var at finde et hotel. Jeg havde set på nettet, at der ikke var mange ledige værelser, så efter de første besøg, blev jeg noget nervøs, men jeg fandt dog til sidst et sted at overnatte.





Transport.
Jeg kom til øen ved 7. tiden og efter indlogering gik jeg ned på turistkontoret, som desværre havde lukket, men åbnede søndag morgen.
På turistkontoret fik jeg en adresse på scooterudlejning og gik derned. De åbnede først klokken 10, så jeg satte mig til at vente. Nogle flinke franskmænd forttalte mig, at der ikke var åbent om søndagen, kun efter aftale. Så var den mulighed udtømt. Jeg havde lørdag aften set, at det heller ikke var muligt at leje en bil - også lukket.
Så ned på togstationen. Jeg kunne godt komme med toget sidst på eftermiddagen, men kunne ikke komme tilbage til Bastia før dagen efter.
Så var alle muligheder udtømt, men det er noget, man må regne med, når man rejser på den måde , som jeg gør. Alt kan ikke planlægges på forhånd. Det må man finde sig i, selvom det er rigtig trælst, når ens store planer bliver spoleret.

Så gik jeg på loppemarked


Historisk rundtur i Bastia.
Dagen fik alligevel en god afslutning. Jeg tog med på en tur rundt i det gamle Bastia og så de gamle fæstninger og bygninger.
Inden turen mødte jeg 2 franskmænd - far og søn, so jeg sad og snakkede med inden turen begyndte. De 2 mindede mig om Bjarne, når han tog med far rundt for at opleve gamle minder. Det var et par dejlige mennesker.




Napoleon Bonaparte er født på Korsica, hvilket befolkningen tydeligvis er stolte af. Gader og bygninger bærer hans navn
Vores guide var en dejlig fyr, men han fortalte naturligvis på frank til dem, der var med på turen. Han var fyldt med humor. Det jokede vil lidt om ind i mellem, når han spurgte mig, om jeg havde forstået, hvad han snakkede om. Han kunne tale engelsk, så når vi gik fra et sted til et andet, fortalte han mig om, hvad et var, vi så.  Så det blev faktisk en rigtig god tur - trods alt.





Efter en lang dag er det en helt velsignelse at få et varmt karbad til de ømme fødder og ben.
Det var bare skønt - lige indtil jeg tabte bogen ned i vandet !!




 Tilbage i Livorno.
Jeg kom tilbage til bilen, men så kunne jeg ikke komme ud fra parkeringspladsen. Der var sat en bom op, som jeg ikke kunne aktivere. Jeg havde vist heller ikke tilladelse til at parkere der, men det var så dejligt tæt på færgen. Jeg fik dog fat i en hjælpsom dame, som kunne hjælpe mig. Så jeg slap ud - og uden bøde af nogen art. Man kan jo være heldig en gang i mellem.
Jeg tog en tur til Pisa for at gense det skæve tårn. Det er stadigvæk skævt. Og så de sædvanlige billeder, hvor man fotograferer i en sådan vinkel, at det ser ud til, at man støtter  tårnet.



Lige nu bor jeg på en campingplads et sted mellem Livorno og Rom. Jeg ved ikke lige, hvor det er og hvad byen hedder, men det gør heller ikke noget. Jeg er på rette kurs sydover.  Jeg skal kun være her i nat. I morgen kører jeg mod Rom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar