Sarajevo

I dag har jeg været i Serajevo det meste af dagen. Jeg havde bestemt, at jeg ville tage toget til centrum, men jeg fandt slet ikke togstationen. Så hyrede jeg en taxa, men det kostede ikke ret meget.
Taxachaufføren fortalte mig om de forskellige bygninger, vi kørte forbi, bl. a. en en ruin fra den sidste krig.

Man kan se, at det er et land under opbygning. Der var gang i renoveringen mange steder. Jeg forstod så meget på begge taxachauffører, at de nu kun ønskede at leve i et fredeligt land.

Så gik jeg en tur langs floden, der løber gennem byen - en gammel latinerbro og næsten lige så gamle sporvogne.

Jeg nåede endog 2 museer samme dag, men de var heller ikke så store. Det første var en jødisk herskabsvilla, som det også fremgår af billederne.

Det sidste museum var det mest spændende. Museet ligger lige der hvor 1. verdenskrig startede. Her blev hertugen af Østrig/Ungarn og hans kone skudt på gaden. Manden, der skød dem hed Princip, men det ved I sikkert, hvis I ellers har fulgt med i historietimerne. Jeg husker tydeligt min egen historielærer fortælle meget levende om denne begivenhed.
Der er bl. a. et billede af Princip og de våben, der blev anvendt.

Så var jeg lige forbi en muslimsk kirke, hvor der netop var bønnetime. Jeg tog et et billede fra mændenes afdeling. Kvinderne var i den modsatte ende.
Jeg nåede også lige et spil skak på gadeniveau. Nej, hvor bølgerne gik højt - både spillere og tilskuere havde hver ders ide om, hva næste træk skulle være.

Turen fra Sarajevo blev lidt af en oplevelse. Jeg havde plottet ind på GPSèn, hvor jeg havde stillet bilen. Jeg fik fat i en taxa og viste ham adressen , der hvor jeg troede, der var en togstation. Han kendte ikke stedet, men kørte dog i den rigtige retning. Vi holdt flere steder og spurgte om vej, men ingen kendte stedet nøjagtigt. Så måtte der gang i GPSèn igen. Vi skiftedes til at betjene GPSèn - og endelig fandt vi det rigtige sted. Han kunne overhovedet ikke noget engelsk, så vi forstod slet ikke hinanden, mn hvor havde vi det hyggeligt. Han fiskede en cola frem til mig fra bagsædet. Han kunne vist godt se, at jeg havde sved på panden.
Da vi endelig fandt bilen, fik vi begge et mindre grineflip over det, så han gav både hånd og fingerkys, da jeg steg ud af taxaen. Selv om man ikke kan snakke sammen, kan man sagtens forstå meget på kropssproget. En sjov oplevelse !!

I morgen er det tanken at køre til Screbenitza, hvor den forfærdelige massakre på muslimske mænd og drenge fandt sted.