mandag den 20. maj 2013

Rimini-San Marino

I dag har jeg været i San Marino.  Fint vejr i starten, men så blev det koldt og blæsende. Det er vist meget typisk for vejret i San Marino, men jeg nåede en god tur i selve byen.
Der er godt nok en fantastisk udsigt fra toppen af byen. Byen San Marino er bilfri. Det forstår man godt med alle de smalle og stejle gader. Det tog også noget tid at finde en P-plads.
Og så er jeg så fascineret af deres nummerplader. Jeg synes, de er så flotte.








Det skal jo ikke være højkulturel alt sammen - så jeg gik på

VAMPYRMUSEUM.


Det var en sjov oplevelse at bevæge sig mellem vampyrer, varulve og hekse - og nogle meget groteske figurer. Der har sikkert eksisteret en del af det, men det handler vel lige så meget om overtro og frygten for at møde disse uhyrer.





Hvis du er bange for at blive overfaldet af en vampyr - der er jo både hankøns- og hunkøns vampyrer - så er der flere redskaber at tage i brug - bl. a. hvidløg. Vampyrer kan ikke udstå lugten af hvidløg, så hvis du lægger et fed hvidløg i lommen, er du sikret mod angreb fra en vampyr
Og så er det, at jeg sgu lige kommer i tanker om, at Annette overhovedet ikke kan udstå lugten af hvidløg. Så det kan nok være, at jeg skal holde godt øje med hende. Måske er der gemt en lille vampyr i hende !!!  




I morgen går turen videre til Lidoen. Jeg vil prøve at finde den campingplads (Paradiso), som var det første sted, vi var, da vi begyndte at rejse udenlands. Og så naturligvis en tur til Venedig.





1 kommentar:

  1. Da vi begyndte at rejse udenlands - my foot - starter livet som 37-årig??? :)

    SvarSlet