onsdag den 27. februar 2013

Braga

Den sidste dag i Braga benyttede jeg til at se de steder, som kunne være spændende. Bragas største seværdighed og stolthed er kirken "Bom Jesus". En rigtig flot kirke - specielt inde i kirken. Der er godt nok stor forskel på danske kirker og katolske kirker. Det virker næsten for overvældende.
Braga er  Portugals religiøse højborg og har været det i århundreder. Man sammenligner Braga med italienske Rom, når det handler om det religiøse. Det er også i Braga, at ærkebiskoppen har sit domicil.
Kommer I forbi Braga, skal I helt afgjort se Bom Jesus.






Og som i kan se, var der en fantastisk udsigt ud over Braga,

Efter Bom Jesus kørte jeg ind i byen og gik en tur på strøget.
Der er rigtig mange kirker i Braga. Jeg besøgte en af dem og tog mig tid til at sidde i kirken længere tid end jeg normalt gør.
Det var en helt speciel oplevelse at se folk komme ind i kirke, bede en stille bøn og ellers bare sidde eller knæle i kirken.
Jeg bliver nok aldrig katolik, men da jeg forlod kirken, havde jeg en besynderlig ro i krop og sjæl. Bare det at sidde helt stille i så stort et rum og opleve den højtidelige stemning, når folk kom og gik. Jeg tror aldrig, jeg glemmer denne dejlige oplevelse.
Billeder fra kirken


I dag er jeg kørt til Porto. Det var en kort køretur, så jeg nåede at komme ind i selve Porto med bus. I morgen tager jeg endnu en tur til Porto og i overmorgen går turen videre til Lissabon, sikkert med en enkelt overnatning undervejs. Der er rimelig langt fra Porto til Lissabon.




1 kommentar:

  1. Hej far.

    Godt at se at du kunne lide Braga. Den kirke du har siddet i, boede jeg lige overfor. Og oppe fra Bom Jesus har du faktisk taget et billede af hospitalet, hvor jeg arbejdede. Fandt du nogensinde svævebanen op på toppen, eller besteg du selv Bom Jesus? :)
    Min yndlings attraktion var godt nok McDonalds. Puuha der brugte jeg mange eftermiddage :D
    Håber alt stadig går forrygende!
    Knus Tennis

    SvarSlet