lørdag den 16. februar 2013

Bordeaux

Turen til Bordeaux
Første halvdel af turen fra Millau, hvor jeg overnattede, var bare helt fantastisk. Jeg kørte på nogle små bjergveje med en flot udsigt over dalene under mig. Der var ikke meget plads, så 2 større biler ville have svært ved at passere hinanden. Jeg kørte gennem 3 tunneller. Jeg har aldrig oplevet så små tunneller. Der var kun lige plads til en bil, så jeg frygtede for, hvad de ville ske, hvis der kom en modkørende. Det gjorde der heldigvis ikke, men det var heller ikke et særlig trafikeret område.




Jeg tog lige lidt video, så man får en fornemmelse af, hvor smalle vejene var. Håber ikke, at videoen kommer politiet for øje.

SÅ KOM VARMEN.
En dejlig dag og forhåbentlig endelig færdig med kulde og sne. Der har været 16 grader i dag og med fuld sol, så det har bare været skønt.
For første gang kunne jeg finde campingstolen frem og sætte mig i solen og læse en god bog, samtidig med at jeg kunne se min fine tørresnor med nyvasket tøj.
Jeg lever næsten på sigøjnermaner, men det gør mig overhovedet ikke noget, at det hele foregår på en lidt primitiv måde. Det giver en fornemmelse af, hvor priviligerede , vi egentlig er i vores hverdag.



2 kommentarer:

  1. Hej far

    Hvor er det bare dejligt at se nogle sol-billeder og en masse flere gode oplevelser. Det må være så dejligt, at man kan komme uden for vognen uden at fryse helt vildt :-)

    Jeg håber, du fortsætter med ligeså varme himmelstrøg og ligeså mange interessante oplevelser. Det er i hvert fald rigtig spændende, og morsomt, at læse om.

    Knus Daniel

    SvarSlet
  2. PS fra Annette - se at komme længere sydpå ca. torsdag for så er det slut den dejlige varme i Bordeaux :)

    SvarSlet