bil-billedkavalkade

Nu har jeg fået tid og overskud til at gennemse alle billederne og alle de fortrædeligheder, der var med bilen på starten af turen.

Vi starter i Holland, hvor bremseskiverne skulle udskifte og motoren iøvrigt gennemses.
Her er nogle billeder fra De Jongs værksted

Værkstedsfolkene var særdeles flinke. Det tog flere timer, da der skulle skaffes reservedele, så jeg fik lov at sidde i deres personalerum og drikke alt det kaffe, jeg havde lyst til. Det var bare skønt, så jeg fik læst mange sider i en af Jussi Adler Olsens bøger.
Jeg tror ikke jeg har været på et autoværksted, hvor det normalt kun er mænd der kommer- ja så er der altid en kalender med letpåklædte damer. Det var der sandelig også her.

Da jeg kom til Belgien svigtede strømmen i bilen, så jeg måtte igen på værksted for at få skiftet strømstikket ud. En utrolig flink ejer af værkstedet, som straks satte en af sine folk til at løse problemet. Ejerne havde forøvrigt tidligere arbejdet for et dansk firma (jeg kan ikke huske hvilket), Han fik lov at sætte sit reklameskilt på bilen, så jeg kunne lave lidt reklame for ham. Han var en meget festlig fyr, som sagde, at det nok endte med, at jeg kom hjem med en helt ny bil. Jeg synes nu ikke det var særlig sjovt, men grinede selvfølgelig med.

Da jeg endelig kom til Frankrig, var den gal igen. Vejhjælpen måtte hente mig og få mig kørt på værksted, hvor de kunne afhjælpe problemet. Det kunne de også midlertdig, men senere gav det igen problemer.

Jeg kørte videre nedad mod Paris, men så gik det galt igen og det helt ude i ødemarken. Så måtte jeg selv i gang. Jeg fik scooteren læsset af og gik i gang med at løse problemet. Det kunne jeg tildels, men ikke så den kørte ordentligt. Det gav nogle møgbeskidte fingre, som det vist tydelig fremgår af billederne, men jeg fik dog bilen til at rulle videre.

Vi hjælper hinanden.
Sidste gang jeg gik helt i stå, var på en tankstation. Bilen ville simpelthen ikke mere, så der blev endnu en gang ringet efter vejhjælp. Heldigvis havde vi tegnet en god forsikring hjemmefra, hvor SOS var den hjælpende ånd. Det skal her bemærkes, at SOS simpelthen bare er gode af have som hjælpere, når det går galt. De var utrolig hjælpsomme og skaffede den nødvendige hjælp. Jeg oplevede endda, at de ringede et par dage senere og spurgte til, hvordan det gik. Det kan man da kalde service.
Mens jeg ventede på vejhjælp, var der en ung fyr og hans kammerat, der ikke kunne få bilen i gang. Så jeg kunne bruge ventetiden med at hjælpe dem. Vi fik hans bil i gang og alle var lykkelige. De spurgte endda, omjeg kunne klare det selv - ellers ville de meget gerne hjælpe. De er nu ikke så tossede - de franskmænd - jeg kaqn lide dem mere og mere.

 
 Sidste værkstedsbesøg.
Jeg har desværre ingen billeder fra det sidste værksted, som jeg besøgte, men havde en sjov oplevelse. Da jeg kom ind på værkstedet og snakkede engelsk gik de næsten i panik. Der gik ikke 4 minutter før de stillede med en mekaniker. Jeg spurgte ham, om han talte engelsk. Det gjorde han ikke, men han kunne tale dansk - det var bare skønt. Han fandt problemet i bilen og fortalte mig, hvad der var galt. Det var en ventil, der havde sat sig fast. Han fik det udbedret, men kunne ikke skaffe en ny ventil. Jeg sagde til ham, at så var alt jo løst, hvortil han svarede: Du har store problemer med din bil. Det var da helt opløftende at høre.
Men han fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, hvis der igen opstod problemer. Det har der været et par gange, men nu har jeg lært selv at løse det. Det er da bare dejligt. De sidste mange dage har bilen kørt helt problemfrit. Lad os håbe, det fortsætter.
Det var en masse bilsnak, men nu kan det give en fornemmelse af de problemer, jeg har været igennem.