Lissabon

I morges (søndag) tog jeg bus og tog til Lissabon. En dejlig morgen med solen tittende frem ud over havet. Og så fik jeg fra toget et billede af en meget stor skulptur, hvor Henrik Søfarende skuer ud over havet. Henrik Søfarende er en af Lissabons berømte sønner, som var med til at skabe en storhedstid for Lissabon sammen med Vasco Da Gama. Henrik Søfarende levede for ca. 500 år siden.

Næste stop var kunstmuseet Guldbenkian, som jeg besøgte sammen med skoleforvaltningen for mange år siden. Det er et rigtig spændende museum med orientalsk, mellemøstlig og europæisk kunst.
Guldbenkian kom fra Armenien, men slog sig ned i Portugal, hvor han samlede sig en enorm kunstsamling. Han blev kaldt hr. 5 %. Han lavede oliekontrakter og skulle altid have 5 % af omsætningen. Det gjorde ham stenrig. Han helligede sig især kunsten, som så samlede i det nuværende museum.
Der er en dejlig park i tilknytning til museet, hvor man lige p. t. kan se det kommende forår spire frem.

En utrolig flot håndlavet billedbog.

Og så fik jeg da også lige et par billeder med mig hjem - dog kun på kameraet. Jeg havde ikke nok kontanter med.
Herunder billeder af Rembrandt, Monet og Renoir. Men iøvrigt rigtig mange andre fantastiske billeder, skulpturer, vase, mønter osv.

På vej tilbage fra museetgik jeg en tur på Lissabons hovedstrøg. Der var nu ikke meget liv, men vi er også først i starten af marts. Når det bliver varmere, er der rigtig mange mennesker her og et fantastisk sprudlende liv.
Jeg  kom også forbi deres store banegård "Rossi" _ og sikken et flot indgangsparti. Her har herning Banegård noget at leve op til.

 

Så sluttede dagens besøg med en tur op i Bairro Alto (den gamle by), som var det oprindelige arbejderkvarter i Lissabon. Turen op med den helt specielle sporvogn (den husker du godt - ikke Annette?)
Der er en helt fantastisk flot udsigt ud over Lissabon. Jeg gik en tur langs de meget små og snævre gader, hvor vasketøjet hænger til tørre på altanerne.
Og så var der lige den rare dame, der fodrede duer på torvepladsen. Hun brækkede ikke blot brødet i stykker - nej hun blødgjorde det i munden, inde hun serverede det for duerne - sjovt at iagttage.

 Jeg havde egentlig planlagt at få et lille let måltid midt på dagen, da jeg havde været på tur i 8-9 timer. Men erfaringen fra Porto gjorde, at jeg ventede med at spise til jeg kom hjem i bilen. Så vidste jeg dog, hvad der blev puttet i munden.