Torsdag kørte jeg mod Toulouse for at besøge Lissy og hendes familie på slottet Chateau Monbrisson. Slottet ligger ca. 70 kilometer fra Toulouse. Jeg var der fra torsdag til lørdag og det var bare en fantastisk oplevelse. Det har været de 2 bedste dage på turen. Jeg mødte en utrolig gæstfri familie - Lissy, børn og børnebørn. Jeg følte mig faktisk som greve af Monbrisson. Jeg fik min egen lejlighed, skulle ikke klare noget med mad og når jeg sad ved computeren fik jeg serveret forfriskning. Ja - men det var bare så skønt og sikken en service. Og Lissys søn, Bo, tog mig med rundt for at se området omkring slottet, når vi var inde for at hente brød eller skulle i byggemarked.
Og ved I hvad: vi holdt ved et meget lille museum, men et meget specielt museum. Ham, der udviklede og startede produktionen af Cadillac, var født og opvokset i en lille by, der hedder Auvillach, som lå ca 5 km fra slottet. Han emigrerede til Detroit og startede sin bilproduktion her. Og på køreturen med Bo kom vi forbi en ferskenplantage, hvor træerne var i blomst med nogle flotte lyserøde farver - bare smukt.
Inden jeg forlod slottet gik jeg en tur sammen med Lissy og Bo i den dejlige park, hvor der både var tennisbane, petanquebane og en dejlig swimmingpool
Så det var bare 2 rigtig dejlige dage, hvor jeg følte mig som greve på slottet.
Og så gik turen ellers mod Andorra. Troede jeg da - men igen er der vrøvl med mekanikken, så lige nu er jeg i en fransk by, der hedder Pamiers. Her er jeg nødt til at blive til på tirsdag på grund af Påsken - men jeg er jo efterhånden vant til nogle småpauser undervejs. Det har jeg efterhånden vænnet mig til. Jeg bor på hotel lige nu - heldigvis noget, som forsikringen betaler (:
Mere nyt senere.
Hva' så Pimp Daddy ;)
SvarSletDet ser godt nok dejligt ud på slottet.
Jeg synes, at det er sjovt at se billederne fra Dalí. Jeg husker allerbedst den del med ansigtet han lavede. Og bilen udenfor. Det er fedt at gense!
Og tattoo'en er jo diskuteret, men husk at du kun har min respekt, hvis du kommer hjem med en tungepiercing også ;) Så kan du jo overveje den.
Knus Tennis