onsdag den 20. marts 2013

Valencia

Efter mit værkstedsbesøg tog jeg en overnatning i Alicante og fortsatte dagen efter til Valencia. Jeg bor lidt udenfor Valencia. I dag tog jeg bussen til byen og var der det meste af dagen. Jeg var godt træt i fødder og ben efter så meget gåen.
KATEDRALEN I VALENCIA.
Jeg er jo vild med store og flotte bygninger. Denne katedral er nok den flotteste, jeg indtil nu har set - specielt indvendig, hvor der var fyldt med store malerier og andre kunstværker.






Den hellige gral.
Katedralen er mest kendt for et helt unikt klenodie: Den hellige gral, hvor Jesus sammen med sine disciple indtog den sidste nadver. Videnskabsfolk har tidsbestemt gralen til at stamme fra denne tid og var bragt til Spanien af en af hans disciple. Om det er sandt må stå hen i det uvisse, men der var rigtig mange, der skulle se gralen. Den var oprindelig omvundet med alabast, men en fummelfingret munk tabte den, då den gik i 2 dele. Den er nu omvundet med guld.
Der er også malerier, der viser den sidste nadver. Læg mærke til, at der kun er 11 apostle - hvorfor ? Judas manglede !


Et par billeder fra den flotte kirke og for første gang har jeg set en præst sidde i skriftestolen.





OCANOGRAFIC
Efterfølgende besøgte jeg Oceanografic, som er Europas største mht fisk og andre havdyr. Der var fisk mv. fra samtlige steder på kloden - fra Antarktisk til det varme vand omkring ækvator.
Det var utrolig spændende at se de mangeartede fisk og flotte eksemplarer og i strålende farver.




Og en muræne. Sikke nogle bisser. Ikke rart at komme i kontakt med den. Kæmpestore krabber og en erimitkrebs, der sidder i sin konkylie.





Og så fandt jeg en af Tennas skildpadder (Klumpe) - eller den lignede den noget. Og hvordan en haj ser ud indvendig.
En dejlig og lærerig oplevelse.





Og hvis man havde været en fugl, kan man bare står  på et ben og få sig en middagslur.





Slut for denne gang.
I morgen går turen videre til Barcelona, hvor jeg nok vil blive 2-3 dage.
Jeg skal gerne nå at besøge Lissy i Toulouse i Påsken

Ingen kommentarer:

Send en kommentar